Hvad skal være DPO’ens fokus i 2022?

Hvordan løser du én af de største udfordringer som DPO: at følge retningslinjer for overførsel af data til tredjelande og forholde dig til nye domsafgørelser inden for GDPR? Dette kan du blive klogere på, når Susanne Stougaard deler ud af sin viden og erfaring inden for compliance. 

  • Webinar:

    Tidspunkt. Den 19. maj kl. 10:00-11:00

    Oplægsholder: Susanne Stougaard, Partner og advokat hos Bech-Bruun:
    ​​​​​​​

    Bech-Bruun har udvalgt 5 fokusområder, som DPO’en bør have særligt fokus på i 2022. Hvilke og hvorfor får vi svar på, når Susanne Stougaard, der er advokat med speciale i compliance, tager et blik fremad og kigger på de måske første domstolsafgørelser, og hvilken betydning dette får for os fremadrettet.

    De yderst omdiskuterede tredjelandsoverførsler kommer vi heller ikke uden om, for kan der overhovedet være tale om compliance?

    Susanne Stougaard uddyber følgende på webinaret:


    1. Tredjelandsoverførsler og de bagvedliggende databehandleraftaler. Vi står pt. et sted, hvor der er stor usikkerhed om hvorvidt tredjelandsoverførsler overhovedet kan være compliant.
    2. Første bøde for GDPR-overtrædelse. Det er året, hvor vi ser de første endelige domstolsafgørelser for potentielle GDPR-overtrædelse – hvad bør vi lære af det?
    3. Udvikling på cookieområdet. Der har endnu aldrig været givet en cookiebøde, men Datatilsynet har netop sat emnet ” Behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende” på tilsynsagendaen for 2022.
    4. Cyber-risiko og persondataretlige sikkerhedsbrud. I lyset af den generelle udvikling med russisk aggression i Ukraine, må det forventes, at dette bliver en stadig stigende risiko for danske organisationer.
    5. Et mere vejledende Datatilsyn. Som en del af Datatilsynets generelle strategi er det målet, at Datatilsynet skal være mere vejledende end hidtil. Det må derfor forventes, at der kommer flere nye vejledninger og/eller opdatering af de eksisterende, som der skal tages højde for i organisationens politikker og procedurer.

    ​​

    ​​​​​​​

  • MOCHs stifter og direktør, Christian Ravn: fortæller om, hvorfor MOCH sætter fokus på GDPR awareness, og hvorfor det er et vigtigt element, når en organisation skal kalde sig for compliant.

    Målgruppe: Webinaret er for dig, der sidder med enten it- eller compliance-ansvaret i din organisation – eller dig, som er nysgerrig på, hvad der sker inden for GDPR og gerne vil holdes ajour med, hvilke områder du og dine medarbejdere bør være særligt opmærksomme på i deres dagligdag. Ligeledes kan du have en interesse i at vide, hvordan du skaber den nødvendige opmærksomhed omkring compliance internt i din organisation gennem awareness træning.
    ​​​​​​​
    Om Susanne Stougaard: Susanne Stougaard rådgiver danske og udenlandske virksomheder, offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder om compliance inden for alle områder af persondataret. Hun har stor erfaring med håndtering af internationale dataoverførsler, persondataretlige sikkerhedsbrud og kontrol af leverandører.

    ​​​​

  • , ,