Vejen til Qigong instruktør
De 3 myter der stopper dygtige mennesker
Måske har du tænkt på at gå dybere med din Qigong eller endda uddanne dig til instruktør – men samtidig tænkt: “Jeg skal lige lære lidt mere først.”
Problemet er, at følelsen af at være helt klar sjældent kommer af sig selv. Du behøver ikke være færdig for at begynde på en uddannelse. Det er jo netop derfor, du tager uddannelsen.
På webinaret ser vi på forskellen mellem at mangle et nødvendigt fundament – og den tvivl, der kan få dygtige mennesker til at vente år efter år.
Der findes allerede mange, der underviser i Qigong. Men spørgsmålet er ikke kun, hvor mange instruktører der findes. Det interessante spørgsmål er, hvad de kan, og hvilken kvalitet de er i stand til at give videre.
For Qigong er mere end at kunne huske og vise en serie af bevægelser. Det kræver forståelse for fundament, kropsstruktur, balance og teknisk udførelse – og ikke mindst, at du selv praktiserer det, du underviser i.
Der er forskel på at kunne vise Qigong og på at kunne undervise i Qigong.
“Hvad vil de andre tænke?” Det spørgsmål har stoppet mange mennesker fra at gøre noget, de egentlig havde lyst til.
Vi venter på, at andre synes, vi er dygtige nok. At nogen giver os tilladelsen. At familien forstår vores valg. Eller at vi på en eller anden måde først skal bevise, at vi har ret til at tage næste skridt.
Men nogle gange kommer accepten først efter, at du har truffet beslutningen, gjort arbejdet og vist, hvad du kan. Du behøver ikke andres tilladelse til at begynde vejen – men du skal være villig til selv at gå den.
Kan du genkende bare én af de tre?
Så kom med på webinaret. Måske er det ikke dine evner, der holder dig tilbage – men den historie, du fortæller dig selv om, hvad der skal være på plads, før du må tage næste skridt.
Presenters

Torben Rif
Presenter
, ,